Archive for January, 2007

What I’ve been up to lately

Alle vores eksamner er nu overstået, og vi kan hvis efterhånden sige vi er klar til andet semester. Den 18. var vi oppe i vores projekt, og vores fremlæggelse gik som vi havde planlagt. Der var heller ikke nogle der var så nervøse at det betød noget, vi var ret overbevist om at vi nok skulle bestå alle sammen, og det gjorde vi også, jeg fik 8 det var vi to der gjorde, de tre andre fik 9, så alle var tilfredse, og det fejrede vi med en fest torsdag aften.

Om fredagen kom Denise her op, vi havde 1 årsdag den 21. og jeg havde fødselsdag samme dag, så over weekenden kom de gamle på besøg, og det medførte da også nogle gode gaver, blandt andet Rage Against the Machine’s album af samme navn, matrix boxen (10 dvder) og en dyne der er 20 cm længere end normale dyner (det gør faktisk en stor forskel). Lidt penge faldt der også af, så nu er der noget købe bøger for til næste semester.

I tirsdags var jeg på arbejde for første gang ved FriSe, hvor jeg står for at vedligeholde deres hjemmesider og alment computer support, det er rigtig hyggeligt der oppe og omgangstonen er god. I morgen skal jeg også der op, det ser jeg meget frem til.
Onsdag (i går) var vi opponent-gruppe for en anden gruppe, det var nu ret hurtigt overstået, men tror at gruppen klarer sige rigtig godt, det lod i hvert fald til at de havde styr på deres produkt og rapport.

De sidste par dage har jeg arbejdet på nogle logo’er til hybrid share, de søger et nyt logo, og har derfor en lille konkurrence, man kan dog ikke vinde noget, som man kunne da gentoo-portage.com havde en lignende konkurrence. Jeg har dog ingen forventninger om at vinde, det er lige som om mine forsøg ikke rigtig egner sig til at komme ned i 64×64. Mine forsøg kan ses her under.

hybrid-share2 hybrid-share1 hybrid-share3 hybrid-share4 hybrid-share5 hybrid-share6 hybrid-share7 hybrid-share8 hybrid-share9 hybrid-share10 hybrid-share11

Jeg har desuden arbejdet på et system der kan hjælpe mig med at holde styr på hvornår jeg har arbejdet fra og til og i sidste ende skulle den gerne kunne give et output i .tex format, som så kan laves om til en pdf fil, ind til videre går det under navnet gtimetask, men det bør nok ændres da det er et “php-program”, det var først meningen det skulle laves i C/C++ og gtk, derfor ‘g’. Jeg har pt ikke noget der kan ses, men det kan være det kommer senere.

Jeg har i øvrigt lovet at uploade vores P1 rapport, den kan nu ses her.

Eksamener og Al Gore

Så er vi kommet godt over jul og nytår, og må igen se virkeligheden i øjnene, det forgik for mig på den måde at jeg skulle op i matematik, det har ført til søvnløse nætter og nedbidte negle, alle har været nervøse, og ikke uden grund, omkring 40% dumper hvert år til denne eksamen. Vores gruppe var den sidste der skulle op den 12., vi skulle være der halvanden time før eksamen, og det vidste sig at de der ud over var to timer forsinket. Da vi endeligt kom ind, gik det bedre for nogle end det gik for andre, og det gik bestemt ikke godt for mig, og jeg havde ikke for store forventninger, men det vidste sig alligevel at de lod hele gruppen bestå (jeg har kun hørt om en enkelt anden gruppe der har præsteret dette). Om det var fordi lære og censor var trætte, eller bare ville hjem, men at det var mere held end forstand at jeg bestod er der hvis ikke tvivl om, og det gjorde vores lære da også i mere eller mindre grad mig klart. Anyway, bestået er bestået :) , og det er helt fantastisk at føle man ikke skal tænke på matematik det næste stykke tid, det er meget længe siden jeg har haft en weekend hvor jeg ikke har skulle føle dårlig samvitighed over et eller andet skole arbejde, men det lykkedes mig faktisk sidste weekend, dejligt.

Pt. har vi travlt med at få det sidste på plads til vores eksamen i P1 projektet (smider rapporten op når eksamen er overstået), vi bruger keynote (til mac) til at lave vores præsentation i, den er grafisk rigtig lækker at arbejde med, og der ud over følger der en fjernbetjening med til macbooks, det betyder at man kan styre slideshowet fra den, og dermed slipper for at stå og trykke på computeren hele tiden.
I andledning af at Al Gore kommer til Aalborg i morgen, og holder tale på AAU, har Aalborg universitet i samarbejder med Biffen i Aalborg afholdt gratis visning Al Gores film En ubekvemt sandhed (An Inconvenient Truth). Jeg var heldig og opdagede dette tidligt og aftalte med Peter at tage ind og se filmen, det var en meget god film, og hvis man skal tro dens budskab har vi meget at frygte, men så er spørgsmålet om vi skal det, som en person sagde efter filmen, da der var spørgerundte ved en underviser fra AAU: “Det er god propaganda, men kan vi stole på det der bliver sagt?”, underviserens svar var at der ind til videre ikke var nogle der havde kunne bevise at det var usandt noget af det der bliver sagt i filmen, men at der selvfølgelig blev brugt gode effekter til at formidle informationerne.

Nå nok for i dag, vil til at se dyner.